Mastercard

MasterCardEt MasterCard er et kreditkort. Den samlede kreditsum varierer, og du kan selv være med til at bestemme den individuelle grænse på dit kort. Kreditsummen bestemmer forbrugsgrænsen. Det vil sige, hvor meget du kan bruge pr måned. Det kan for eksempel være 30.000 eller 50.000 kroner.

MasterCard er en type af kreditkort, det vil sige at mange forskellige kreditkort kan være af typen MasterCard. Forskellige udstedere kan altså tilbyde MasterCard og knytte nogle individuelle vilkår til det, fx hvor meget der kan hæves pr dag, hvad du betaler i renter og så videre. Du kan få et MasterCard hos din bank, men der vil være lidt varierende vilkår fra bank til bank. Visse banker tilbyder rejseforsikringer, forsikringer omkring reklamationsret samt andre tilbud i forbindelse med anskaffelse af MasterCard.

Standard, Gold, Premium CardDer er flere sub-brands inden for Master Card, blandt andet MasteCard Gold og MasterCard Platinum med højere forbrugsgrænser og andre vilkår. Nogle banker tilbyder også familiekort og andre løsninger, der skal gøre det muligt at bruge flere kort til samme konto inden for familien. MasterCard kan være et godt supplement til et Visakort, når man fx er ude og rejse.

Fordelen med MasterCard er, at man har en gratis kredittid, typisk op til 40 dage alt efter, hvornår på måneden du foretager købet. Omkring den 20. i hver måned bliver dit forbrug opgjort. Det, du herefter køber på dit MasterCard, skal først betales tilbage d. 1. i måneden efter. På den måde kan du udskyde nogle betalinger ganske gratis, hvilket jo ofte er en fordel, særligt sidst på måneden.