Kreditkort
Kreditkort er et betalingskort med kredit på, hvilket betyder, at du kan betale med det, selvom der ikke er penge på kortet. De fleste kreditkort kan både bruges både i Danmark og i udlandet i diverse butikker, restauranter osv. Derudover kan man selvfølgelig hæve penge i automater og banker. Kreditrammen varierer fra kort til kort. Den kan fx være 10.000 eller 50.000 kroner. Du kan altså til hver en tid bruge summen af denne kreditramme. På den måde kan et kreditkort bruges som et alternativ til et forbrugslån.
Med nogle kreditkort, fx et MasterCard, kan man få flere dages gratis kredit. Det vil sige, at man kan låne penge uden at betale renter overhovedet. Selvfølgelig er der gebyrer knyttet til kortet, men ofte er der også andre fordele og rabatter, der kan opveje dette.
Som noget relativt nyt i Danmark kan man anskaffe sig et Visa kreditkort. Visa kreditkort har været udbredt længe i mange andre lande, men i Danmark er der stadig mange, der ikke kender til dette Visakort. Det er også kun et par firmaer, der udsteder Visa kreditkortet. De nærmere vilkår fastsættes af den enkelte udsteder, så undersøg de forskellige tilbud, inden du bestemmer dig.
Fordelen er, at du med et kreditkort har løbende kredit og ikke hele tiden skal ansøge om nye lån. Der er mange kreditkort på markedet, og der er forskellige vilkår knyttet til hvert enkelt af dem. For eksempel varierer det, hvor meget kredit der gives, hvornår de lånte penge skal betales tilbage, hvor meget renten ligger på ved forskellige kreditsummer, og om der er en årlig afgift. Mange kreditkortudstedere tilbyder en periode med rentefrihed på kreditten, typisk 30-45 dage. Mange kreditkort giver en række fordele og rabatter. Derfor kan det være en god idé at se sig om efter det kreditkort, der passer til netop dine behov. På den måde kan der være penge at spare i længden.